Karting - introduktion

Karting - introduktion

Karting er en fantastisk sport, hvor de unge menneskers kroppe og sanser udvikles på en enestående måde.
Sporten udvikler fysisk, mentalt og psykisk.

19-11-2019

karting

Når du overvejer at starte med dit barn til gokart, er der mange ting der skal tænkes igennem. Men, bortset fra faktorer som økonomi og tid, så byder sporten ind med en masse udvikling til dit barn.
Karting udfordrer børnene på fokus, udholdenhed, koncentration, reaktionsevne samt balance. Der er rigtig vigtige områder i dit barns udvikling.

Fokus:
Børnene lærer at sidde i en gokart og arbejde med udstyret. Det er sjovt. Karten kører selv. Der køres sammen med andre på banen, som skal tages hensyn til. Tingene går stærkt. Min egen søn forklarede en gang: Det er som at spille et computerspil når man kører gokart.
De mange indtryk og det målrettede fokus stimulerer det centrale nervesystem. Børn der starter til gokart i en tidlig alder, udvikler en enestående evne til at fokusere og koncentrere sig - også i undervisningssituationer.

Udholdenhed:
Karting kræver en del fysisk træning. Folk der ser på til motorsport har ofte ingen forståelse for hvor udfordrende sporten er. Det kræver fysik og målrettet træning at nå til tops i karting. Målrettet træning af core styrken er vigtigt i sporten.

Koncentration:
Når de små poder starter til gokart, er de i forholdsvis lang tid udfordret med koncentration. Kører man i 30 minutter, så kræver det at køreren i 30 minutter kun fokuserer på sit udstyr. De fleste børn lærer at koncentrere sig, når de først sidder i en gokart. Det er sjovt og spændene. 

Reaktionsevne:
I gokart kører man ofte med kun få centimeters afstand til hinanden. Dette kræver at man kan stole på den anden kører. Det kræver hurtige reflekser at kunne undvide og finde hullet til fx en overhaling, eller bremse når køreren foran bremser. 

Balance:
Kørslen, hvor barnet balancerer udstyret på grænsen til udskridning kræver gode balance. Man siger ofte at balancen på en god kører sidder i "røven" (undskyld mit franske - men jeg tager der direkte fra de samtaler jeg hører)
Det er grundlæggende bevist at balancesansen styrkes af at køre motorsport.  

Start til gokart

De første spæde forsøg på at begå sig på en gokartbane sker ofte på inddørs-baner. Det er en god måde at være sammen på, idet man indendørs også dyrker et fællesskab.
Træningen indenfor er ofte underlagt faste træningstider, som også er en social samling af både børn og forældre. Udendørs er det langt mindre tilrettelagt, og når man træner, så kommer og går man indenfor banens åbningstider. Dette gør at man i udendørs karting ofte selv skal finde det sociale element, enten ved at finde en flok træningspartnere, eller melde sig ind i et team.

Indendørs karting bliver brugt til at komme over vinterhalvåret. Men en klub som BGK (Børnenes Gokartklub) er en af de største kartklubber i Danmark, og dette selv uden at de har en udendørs bane. klubben har et stærkt socialt liv, engagerer sig i fælles trænings i weekenderne og har allerede efter få år en ganske flot "hall of fame".
Se mere til BGK på denne hjemmeside : https://www.bgkgokart.dk/ 

I Jylland er det for eksempel Djurslands Motorklub, som både har indendørs og udendørs træningsmuligheder. Hvis du vil læse mere om Djursland Motorklub, så kan du finde lidt om "gå til gokart" under dette link: Gå til Gokart i Djursland Motorklub

Udendørs klubber:
Der findes dog også en række udendørs klubber, som har rigtig gode introduktions- og indslusningsforløb. Hvis du er på udkig efter en klub i DASU regi, så kan du finde et oversigt her: Find kubberne

Klasser i kartsporten

Børneklasser

Karting kræver en licens, som udstilles igennem DASU. Dit barn kan få en licens, og dermed starte med gokart, når barnet er fyldt 5 år. Den første klasse dit barn kan starte i er Miniput. 
Klassen køres med en motortype som er egnet til de små poder. 
Er dit barn fyldt syv år, så kan du vælge at starte i en større klasse, med 60cc motorer. Klassen kaldes for Cadett Mini og køres med en begrænset 60cc motor, som du også kan anvende i den næste klasse (Cadett Junior)

Ungdomsklasser

Fra det kalenderår dit barn fylder 10 år, kan dit barn deltage i klassen Cadett Junior. Denne klasse fortsætter med samme kart og motortype som den klasse til børn (Cadett Mini). Motoren er dog mindre begrænset. Man åbner op for motorens omdrejninger som øges fra 11.000 til 14.000 O/min.

Fylder dit barn 12 år, så kan du vælge at starte i en klasse som hedder OKJ (Original Karting Junior). 

Ungdomsklasser

Fra det kalenderår dit barn fylder 10 år, kan dit barn deltage i klassen Cadett Junior. Denne klasse fortsætter med samme kart og motortype som den klasse til børn (Cadett Mini). Motoren er dog mindre begrænset. Man åbner op for motorens omdrejninger som øges fra 11.000 til 14.000 O/min.

Fylder dit barn 12 år, så kan du vælge at starte i en klasse som hedder OKJ (Original Karting Junior). 

Denne klasse kan deles op i to spor. Introduktionen vil normalt ske på klubplan, hvor klassen køres som DASU Junior, sammen med flere forskellige motortyper.
Vil du mere med sporten, og har dit barn allerede udviklet gode færdigheder på banen, så kan du køre OKJ - hvor du endda kan køre internationale løb.

Tips:
Motorsport er en intens sport. Adrenalinen suser både i køreren og i fædrenes kroppe. Hvis du vil gøre noget godt for din kører, så skal du lade ham vokse med opgaven. Der er desværre mange eksempler hvor børnene bliver presset til succes, hvilket gør at de lige så hurtigt mister fokus og lysten. Karting er sjovt - når man er fælles om sporten og accepterer at barnets udvikling godt kan tage lidt tid. Tro mig, børnene tager mange - i vore (fædrenes) øjne forkerte beslutninger, men kunne vi have gjort det bedre i den situation som de sidder i? Næppe... Husk at rose dem for de fremskridt de laver. Så bliver karting sjovt.

Hvad koster det?

Karting kan køres for forholdsvis få penge. Endda med succes. Speciel børne og juniorklasserne er efterhånden klasser, hvor man kan være med til få penge. 
Som udgangspunkt kan man godt starte op med brugt udstyr. herefter er det ambitionsniveauet der sætter grænsen. 

Børn og ungdomsklasser:

Miniput: En ægte introduktionsklasse. karting skal være sjovt for de små, og lige som til miniput fodbold, så er det her ikke resultatet der tæller, men udelukkende den sjove oplevelse. Der køres ingen mesterskaber eller konkurrencer, men alle poder behandles ens. Det er vigtigt at børnene introduceres til sporten på en god måde. 
miniput kan køres fra den dag man fylder fem til og med det kalederår man fylder otte år. 

Cadett Mini: Køres fra den dag man fylder syv år samt til og med det år barnet fylder 11. Hvornår du skal rykke dit barn op til Cadett junior er ofte et spørgsmål om udvikling, herunder barnets vægt. 
I denne klasse kan du allerede deltage i klubmesterskaber, samt regionale og nationale mesterskaber. Klassen er en rigtig god begynderklasse, da udstyret er målrettet kørerens størrelse og udvikling. 

Cadett Junior: Denne klasse er, lige som Cadett Mini, en klasse hvor man kører med junior gokarts (typisk 950mm akselafstand). Dit barn kan deltage i denne klasse fra det kalenderår barnet fylder ti år, til og med det kalenderår barnet fylder 13. Der køres regionale og nationale mesterskaber i denne klasse. Har du en dyb lomme, så kan du endda deltage i internationale løb i denne klasse. 

OKJ: Dette koncept er forholdsvis ungt - set i forhold til kartingklasser. Det internationale forbund (CIK) har ønsket at udvikle en klasse, som var prisbilligt og holdbart, hvilket lykkedes. En OKJ motor kan køre i mange timer, før den skal renoveres. Men, dertil skal siges at motoren mister ydelse jo længere den kører. Dermed gør du godt i at have en frisk (renoveret) motor, når du skal deltage i konkurrencer. 
OKJ er en klasse, som du kan deltage i fra det år barnet fylder 12, til og med det kalenderår barnet fylder 15.
Skal du deltage internationalt, så skal du være opmærksom på at det danske forbund har udvidet aldersgrænsen til 15 år. Ønsker du tegne en international licens, så kan dette kun ske til og med den dag dit barn fylder 14 år.

OKJ er en klasse hvor du kan køre på tre niveauer. 

  1. Hobbykørsel, hvor du kun træner og ikke kører løb, eller maksimalt deltager i klubløb
  2. Breddekørsel, hvor du kan deltage i fx klubløb, samt regionale eller nationale mesterskaber
  3. Elitekørsel, hvor du deltager på nationalt og internationalt plan

Hvor finder jeg udstyret? 

Mange af de ambitiøse kører køber nyt udstyr - ofte flere gange i løbe af året. Dermed er der forholdsvis meget brugt udstyr på markedet. 
Der findes en række Facebook grupper, hvor udstyret sælges til fornuftige penge. Vær dog opmærksom på at du bliver vejledet korrekt, så du ikke ender op med udstyr som din klub afviser.
Det er often en god ide at spørge din lokale klub, eller et etableret team om udstyret opfylder dine behov. Nyt udstyr kan du købe igennem forhandlere (fx os)

Facebook gruppe: Køb og salg af nye og brugte gokart ting

Hvordan kommer jeg i gang?

For at komme i gang, skal du løse en licens. Her kan klubberne være behjælpelige. Du kan afhængig af formålet løse flere forskellig typer licenser.

Grundlicens:
En rigtig "begynderlicens". I Miniput kan der ikke løses andet end en Grundlicens. Med denne licenstype kan dit barn deltage i træning, samt deltage i lukkede klubløb, samt hvis dit barn er Miniput, så kan barnet deltage i såkaldte opvisningsløb.

Karting Junior Licens: 
Denne licens kan du løse fra og med den dag dit barn er fyldt 7 år. med denne licenstype kan dit barn deltage i alle nationale løb. Licensen udstilles til og med det kalenderår, hvor dit barn fylder 15

Internationale licenser:
Ønsker du at køre internationale løb, så skal du løse en international licens. Internationale licenser til ungdomskørere kræver dog en række betingelser opfyldt, før du kan få sådan en licens.

  • Krav for udstedelse: Har gennemført mindst 5 nationale mesterskabsløb.
  • Godkendes af KU, der afgør om ansøgeren skønnes kvalificeret.
  • Godkendt lægeundersøgelse (kørekortsattest ved egen læge).  


Mekanikerlicens:
Når du opholder dig på banen med dit barn, så er du med mekanikerlicensen omfattet af en kollektiv forsikring, som DASU har indgået på alle medlemmers veje. Deltager du i løb og ønsker at opholde dig i fx parc ferme (hvilket du skal når du agerer som mekaniker), så skal du tegne en mekanikerlicens. 
Mekanikerlicensen giver ikke førerret til gokarts, men er udelukkende til de personer der supporterer køreren. 


Vore ydelser

Her kan du læse mere om vore primære forretningsområder

Følg os

Mandril Racing er på de sociale medier, og vi holder siderne opdateret. 
Send os et "Like" og være opdateret.