Nybegynder i 60cc karting?

Nybegynder i 60cc karting?

Målsætningen i denne blog er at give et indblik i hvad der virkelig betyder noget i 60cc. 
Mange nye fokuserer på motor. Lad mig skære det ud i bøjet Neon - Motoren er vigtigt, meeeeeen… Læs her hvad der betyder allermest:

23-02-2020

karting cadett

CM og CJ – begynder eller vigtig læring?

 

Igennem rigtig mange år har jeg nu gang på gang oplevet at nye i sporten fokuserer på motor og trækkraft i 60cc motorer. Det sjove her er at der kun er minimalt at hente i motorkraften.
Derfor vil jeg med denne blogindlæg gøre op med myter og fakta omkring standardopsætning, lejemotorer og træning til klasserne CM og CJ.

Kartopsætning

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg i mit virke som coach, træner eller teamchef har hørt sætningen: ”Du skal lære dit barn at køre i en gokart i standard opsætning”
Lad mig slå det fast – en gang for alle:

Standarden er din standard.

Du skal finde det punkt hvor dit barns kart kører godt.

Udfordringen med de små karter er, at du ikke kan forvente tilbagemeldingen fra dit barn.
Tingene er så komplekse, at for meget greb i karten godt kan blive fortolket til at motoren ikke trækker ud af svingene. Derfor er det vigtigt at du er ekstra observant og lærer at læse karten, så du bidrage til at karten kører bedst muligt. Når først karten kører, så er der kun minimale ændringer fra bane til bane. Så har du fundet din standard.

Sædeposition

Som udgangspunkt er sædepositionen vejledende. Når du køber en ny kart, så kan du godt spørge forhandleren om hvordan sædet skal sidde. Men, og her er det store MEN: Dette mål vejledende. Sædepositionen afhænger i allerhøjeste grad af dit barns højde og drøjde.
Når børnene vokser (og det gør de igennem en sæson), så skal du også forvente at sædepositionen skal ændres.

Sædeposition

Som udgangspunkt er sædepositionen vejledende. Når du køber en ny kart, så kan du godt spørge forhandleren om hvordan sædet skal sidde. Men, og her er det store MEN: Dette mål vejledende. Sædepositionen afhænger i allerhøjeste grad af dit barns højde og drøjde.
Når børnene vokser (og det gør de igennem en sæson), så skal du også forvente at sædepositionen skal ændres.

Et barn med lav overkrop vil ofte kræve at sædet monteres højere end hvis det barn har en høj overkrop.

Har du et barn, som generelt ikke er særlig høj, så er det bedre at købe et pedalrykkersæt, fremfor at rykke sædet alt for langt frem.

Frontgeometri

Camber, Caster, Ackermann og Toe er vigtige parametre i opsætningen. Men, som udgangspunkt er det også kun småting der skal ændres fra bane til bane. En bane med mange små sving kræver måske mere Caster eller mere Ackermann end en bane med mange langtrukne sving.

Regnvejr kræver en anden opsætning og en anden kørestil end tørvejr. 
I regnvejr vil man typisk hæve fronten (ved at sænke spindlerne i rammen), samt øge Caster til maksimum.

Desuden er det en god ide ar hæve køreren lidt - med fx sædepude.

Bagaksel

Man kan købe mange forskellige bagaksler til en gokart. Som regel er det en bestemt aksel fra et bestemt mærke, der kører godt med din gokart. I Danmark er betingelserne på banerne forholdsvis de samme, hvilket betyder at der kun ligger marginaler i at skifte bagaksel (hvis ellers du har fundet din standard.

Bagaksel

Man kan købe mange forskellige bagaksler til en gokart. Som regel er det en bestemt aksel fra et bestemt mærke, der kører godt med din gokart. I Danmark er betingelserne på banerne forholdsvis de samme, hvilket betyder at der kun ligger marginaler i at skifte bagaksel (hvis ellers du har fundet din standard.

Akslerne er generelt fra opdelt fra blød til hård, men de forskellige producenter anvender forskellige legeringer af stål, hvilket gør at bagaksler fra en anden leverandør end kartproducentens flekser anderledes end kartproducentens egne. Derfor kan det være en fordel at teste lidt.

En anden sjov ting er følgende:
Der findes ikke nogen fælles normer for blød eller hård aksel, når vi taler producenter imellem. Derfor kan en hård aksel fra den ene producent godt være blødere end en standard fra en anden producent. 
Så, hård er ikke lige med hård - hvis det viger mening? 

Drive train

Drive train er hele mekanik fra motortandhjulet og frem til bagnav, hvor du monterer dine dæk. Her er der mange dele som skal have særlig opmærksomhed.

Lad os tage kæden.
Kæden skal holdes ren. Jo mindre skidt der er på kæden, jo mindre friktion udvikler den. I en 60cc kart er friktionen et kæmpe parameter. Så, når din kører kommer ind efter et heat, så skal kæden først og fremmest renses for støv og snavs. Dette sker bedst med WD40 og en klud. Når kæden er renset, så skal den have kædefedt igen. Men, kædefedtet skal først på efter du har startet motoren og varmet den op. Ellers forsvinder fedtet i din kædeskærm, og vi skal gerne have lidt fedt tilbage når vi kører heatet.
En anden ting med kæden er at den ikke må være for stramt. Når du rykker op og ned i kædens overside, så skal du gerne have et spil på ca. 1,5 til 2 cm. Drej gerne baghjulet og prøv det i flere forskellige positioner. Det kan være at kæden er trukket skævt.
Spørgsmål? kontakt os på banen og lad os få en snak 😊

Vore ydelser

Her kan du læse mere om vore primære forretningsområder

Følg os

Mandril Racing er på de sociale medier, og vi holder siderne opdateret. 
Send os et "Like" og være opdateret.