Viden omkring kølere til 125cc

Viden omkring kølere til 125cc

Køleren er fundamentalt på en 125cc kart. Den rette viden kan gøre en forskel på din omgangstid. Der er nemme hjælpeværktøjer som fx smartphones. Læs mere i bloggen

21-10-2019

Kølesystem OK OKJ KZ2
Tips og tricks

Køleren er et fundamentalt element på en vandkølet motor. Den grundlæggende funktion køleren har, er at nedkøle vandet, som derefter igen bliver opvarmet ved gennemløb af den kørende motor.
Det er afgørende at man rammer den præcise vandtemperatur, så motoren yder maksimalt. For megen køling vil gøre at motoren ikke rammer maksimalt ydelse. For lidt køling kan resultere i at motoren i værste tilfælde sætter sig.

Kartens kølesystem
De fleste kølesystemer er opbygget af en slange, som forbinder køleren med motoren eller vandpumpen. Slangen kan være af forskellige materialer og her skal du være opmærksom på at de forskellige materialer påvirker vand-flowet på forskellige vis.
Så er der selve køler, De fleste kølere i dag er monteret med et gardin. Gardinet tjener det formål at køreren let kan justere motorens temperatur, ved bare at sænke gardinet og dermed øge det effektive køleareal. Dette vil klart nok sænke temperaturen i kølesystemet.

Montage af køler
Umiddelbart er det de færreste mennesker jeg har mødt på banen, der skænker køleren særlig opmærksomhed.
Men, uanset hvordan du drejer eller vender det, så kan du med korrekt montage måske vælge en mindre køler og dermed spare lidt på luftmodstanden.

Umiddelbart vil jeg anbefale at montagen af køleren sker mens sidekassen i venstre side er afmonteret. Dette sikrer uhindret tilgang til køleren. Jeg starter selv gerne ved at montere det nederste beslag først – og uden køleren er fastgjort beslaget.
Derefter monterer jeg det øverste beslag på lejebukken. Jeg strammer som regel skruen, så beslagene sidder i spænd, men strammer bestemt ikke maksimalt på nuværende tidspunkt.

Nu kommer køleren ind i billedet. Umiddelbart vil jeg på nuværende tidspunkt lægge køleren an på beslagene for at tjekke op på højde og hældningen.
I forhold til højden, så er det bedst at kølerens øverste kant ligger højere end motorens topstykke.
Højdeforskellen er grundlæggende for at sikre at evt. luft forbliver i køleren og ikke forbliver i motoren og dermed reducerer kølingen.
Når det nederste beslag er justeret ind, så skruer jeg typisk køleren fast på beslagene. Herefter spænder er skruerne godt efter.

Nu gælder der det øverste beslag. Her er det vigtigt at man rammer den korrekte hældning. Umiddelbart er 50-55 grader et godt udgangspunkt. Brug evt. en elektronisk gradmåler til opgaven. Der findes også apps til mobiltelefonen som kan måle hældningen. Husk dog kalibrering inden brug.

Påfyldning af vand
Det bedste du kan gøre for din køler, er at fylde den med destilleret vand. Almindelig vand efterlader kalkrester og limestone i køleren. Når du åbner en gammel køler, så vil du kunne se at der ofte er gullige aflejringer på indersiden af køleren. Denne aflejring påvirker på sigt køleeffekten negativt, idet kølerens aluminium nærmest bliver isoleret af limestone-aflejringerne.
Når jeg fylder vand på karten, så fylder jeg på, lige indtil vandet løber på til kanten af køleren. Herefter lukker jeg køleren og løfter karten i venstre side, så køleren ligger højest og luften kan løbe op i køleren (luften vil altid stige til vejrs).
Herefter sænker jeg karten igen og fylder igen køleren op til kanten. For en sikkerheds skyld gentager jeg at løfte karten og tjekker om der er kommet mere luft i køleren.

Vedligeholdelse af køleren
Køleren er udsat for diverse mekaniske påvirkninger, som fx stenslag. Disse efterlader ofte køleribberne i deform tilstand. Disse stenslag reducerer også køleeffekten, hvorfor det løbende skal udbedres.
Du kan udbedre det forsigtigt med en pincet, ved at trække forsigtigt i de bøjede flapper.
Se videoen for mere information.

 

Vore ydelser

Her kan du læse mere om vore primære forretningsområder

Følg os

Mandril Racing er på de sociale medier, og vi holder siderne opdateret. 
Send os et "Like" og være opdateret.